Endelig en havbasse - havørredsats i Limfjorden
- havørreder og enhjørninger
Klokken var kun 04.00, da jeg stod op. Min kære etårige søn havde holdt mig vågen det meste af natten... og nu var den pludselig overstået. Der kom et par ekstra skefulde pulverkaffe i min bulletproof kaffe, og jeg satte mig ved Google Maps, for at fintune ruten til dagens fiskeplads efter havørred. Diller og jeg har jo efterhånden været på 5-10 ture dedikeret til havørred uden at fange en disse. Ingen af os havde før i dag nogensinde fanget en havørred. Vi er oprindeligt Løkken-drenge - og der fisker man altså rødspætter i hawe :) Så idag håbede vi MEGET på at dette fabeldyr kunne gøres virkeligt.
En sidste dag uden vind
Vi fik med nød og næppe stablet på benene, at vi kunne komme afsted denne fredag. Jeg skulle egentlig have handlet ind til fødselsdagsfest for hele familien, men fik lov at tage afsted med lovning om, at jeg nok skulle få handlet inden jeg kørte hjem..... jeg døjede med at få armene ned i nogle minutter. Det var den sidste dag, hvor vinden skulle holde sig nogenlunde i ro - inden den skulle ruske i de kommende mange dage.
Valg af våben
Vi havde taget kajakkerne med.. det er så behageligt at sidde der fremfor at vade frem og tilbage. Vi havde hver især en kort 6-7 fodsstang og en 9-fodsstang. Den korte til let spin med woblere, blink osv. Den lange for at være i stand til at fiske en flue efter et bombardaflåd.
Jeg havde udvalgt en god blanding af mindre blink og flydende woblere - samt en hvid Stripper, som skulle vise sig populær blandt havørrederne. Af fluer havde jeg et par af de populære; Pattegrisen, Juletræet, Grå Frede og Kobberbassen... Vi har ikke fisket så meget med fluer på kysten endnu, så dette var vores arsenal.
Det smukkeste havblik i mands minde
Vi nåede lige et stop forbi bageren... man skal så nødigt sulte, mens man fisker. Afsted var vi mod fjorden. Solen kiggede ned til os med jævne mellemrum, og vinden var næsten stille.
Vi kørte lige over en bakke, og kunne skimte fjorden. Jeg turde næsten ikke håbe på, at hvad jeg troede jeg så var rigtigt... Limfjorden lå HELT blik - ikke en krusning. Der var jubel i bilen, mens vi kørte det sidste stykke ned for at søsætte kajakkerne.
Tid til at fiske for alvor
Bilen blev hurtigt parkeret, og vi kunne inspicere spotten og finde de bedste sted at søsætte. Vandet var stadig blik, og kajakkerne blev hurtigt klargjort. Mens vi stod og klargjorte kom pludselig endnu en bil, som virkede bekendt. En anden god fiskemakker havde helt tilfældigt fået samme plan som os - han ville blot vade langs kysten og kaste helt inde fra land. Han havde allerede en time tidligere fanget et par havørreder, så vi fik endnu mere travlt med at få kastet endegrejet i vandet.
Test i højsædet
Jeg glædede mig ekstra til at komme i kajakken på denne tur. Jeg havde nemlig lige færdiggjort min nye kajakstol - bevar's den er simpel og måske ikke så smart som nogle kunne tænke sig. For mig er det eneste vigtige hvordan jeg sidder i det.... og jeg sidder fantastisk. Jeg har hævet tyngdepunktet en smule, så jeg nu sidder i en lav stol med fødderne på en fodstøtte. Og nu sover mine ben ikke længere, når jeg sidder i kajakken i nogle timer :)
På fjorden med os
Det var helt fantastisk at padle fra land med sådan et havblik. Vi kunne se den mindste bevægelse i vandoverfladen, hvis en fisk var oppe at vende.
Vi havde bestemt os for langsomt at drive stille og roligt ned langs kysten - helt inde langs med land på bare 0,5m-2m dybde. Vi havde begge monteret en hvid Stripper, som vi så ofte har læst skulle være populære blandt havbasserne. Langsomt langsomt drev vi side om side, mens vi kastede afsted og affiskede kyststrækningen meter for meter. Vi fik selskab af hele tre sæler, som tjekkede os ud på sikker afstand.
Det første hug melder sig
Diller var drevet en smule længere hen ad kysten og havde pludseligt fået bid på Stripperen. Jeg padlede hurtigt mod ham for at se hans første havørred. Det var en mindre ørred på ca. 35cm. Den var smuk og sølvblank og efter at have takket den for endelig at bide på, blev den nænsomt sat tilbage... Vi havde ENDELIG fået kontakt med de der havørreder og vi var meget glade.
Efter ca. 15 minutters driven den af, havde Diller endnu engang bid. Denne gang var den noget større uden at være stor - ca. 46cm. Den fik også lov at blive i baljen.
Endelig min tur!
Lidt senere var Diller padlet tilbage til bilen for at indtage lidt cocio med rundstykker. Jeg havde stadig tilgode at mærke fisk, så jeg kastede ivrigt løs.
Efter lidt fiskeri så jeg en ørred følge min Stripper. Det var fedt at se, at der i det mindste var interesserede fisk. Men lige bag denne fisk så jeg til min forbløffelse en stor stime af ørreder på måske ca. 20 individer. Jeg har godt nok hørt/læst, at de kommer i stimer, men havde ikke tænkt over, at der kunne være så mange i de stimer. Næste kast var så langt som jeg kunne i den retning stimen havde bevæget sig.. jeg fiskede Stripperen så lokkende jeg kunne med små vip og spinstop, men jeg havde tilsyneladende misset stimen - men nej ca. 10 meter fra mig faldte hugget. Det var ikke nogen helt vild fight, men ok.. Det var min første havørred og jeg var lykkelig for endelig at få hul på bylden. Den var ca. 45cm. og blev hurtigt genudsat efter et blidt kys på panden.
Jeg drev lidt videre, og så et par fisk i overfladen og så endnu en stime ørreder - måske den samme. Men kunne ikke lokke dem til hug.
En tur mere langs kysten
Efter en frokostpause ved bilen bestemte vi os for at tage endnu et langt træk ud for at se om vi kunne lokke flere fisk til hug. Vi drev ned langs den samme strækning, som vi netop havde fanget de tre fisk på (samt observeret stimer af øredder trække rundt). Vi affiskede en godt strækning, men mærkede ikke mere til fiskene. Men det var helt ok, for vi havde fanget tre smukke havørreder - begge mands første nogensinde og det bliver nok ikke sidste gang, vi skal afsted efter havørred.
Tak fordi du læser med!
Mvh.
Michael
